Fra Henrik Løve til 1943
En kirke uden tag giver plads til fantasi. Men i starten er der ikke brug for så meget af det. Det handler om at huske. Denne gotiske hallekirke var udgangspunktet for reformationen i Hannover. Aegidienkirche blev første gang nævnt i et dokument i 1163, ved en hoffest for Henrik Løve. Et lille kapel stod her sandsynligvis allerede i det 10. århundrede. Det blev så erstattet af en romansk basilika i det 12. århundrede. Senere satte Georg Friedrich Laves og Conrad Wilhelm Hase deres bygningsmæssige accenter. Men så kom natten til den 9. oktober 1943, hvor kirken blev ødelagt i en haglbyge af bomber fra Anden Verdenskrig. Kun ydermurene med de typiske trekantede sidegavle og en del af tårnet stod tilbage.
Klokkerne ringer fire gange om dagen
Mens Hannover blev genopbygget efter krigen (se bymodeller i det nye rådhus), blev det besluttet at gøre denne kirke til et mindesmærke. Som et mindesmærke for ofrene for krige og vold har den været åben for arrangementer siden 1952. Klokkerne ringer fire gange om dagen - kl. 9.05, 12.05, 15.05 og 18.05. Som en særlig gave fra venskabsbyen Hiroshima ringes der altid med fredsklokken fra 1985 den 6. august. Det er til minde om nedkastningen af atombomben (se også Hiroshima Memorial Grove).
Erindringskulturen er levende
Men den 9. oktober bruges til at mindes de britiske bombeflys haglbyger over Hannover. 1245 mennesker mistede livet direkte på det tidspunkt. Hvordan Ursel Fuchs oplevede det som barn i Südstadt, har hun beskrevet i sin bog "Trümmer, Trauer, Traumata" (serien Schriften zur Erinnerungskultur in Hannover, bind 7).
Hvis man så kigger nærmere på skulpturen "Ydmyghed" i det indre, skabt af den hannoveranske billedhugger Prof. Kurt Lehmann, og ser op mod himlen, vil man finde plads til fantasi og refleksion. Det er et ærværdigt, formanende sted med et stort vindue, der kigger opad.